Dette historieteoretiske skrift har øvet betragtelig indflydelse på eftertiden. H var teolog og sprogfilosof, men gennem dette værk knyttes han mere til den politiske idehistorie. Han opfattede historien som en organisk proces, og betonede forskellighederne mellem de enkelte kulturer og mellem de enkelte perioder. H brugte træet som billede på de sammenhænge, vi skal forstå for at forstå os selv som folk og nation. H formulerede, at "enhver nation har sin lyksaligheds midtpunkt i sig selv" og kaldes ikke uden grund nationalismens fader. I den tyske romantik levede Hs positive syn på middelalderen videre, og i Danmark blev Grundtvig grebet af Hs tanker. Skriftet er iflg. oversætteren præget af en kaotisk fremstillingsform båret af en ubændig trang til kursivering, tankestreger og halve sætninger. Teksten er knortet og drilsk og dele af den ganske ulæselig, men sammen med den nødvendige og velskrevne indledning føres man ganske godt igennem teksten og man forstår, at det er vigtigt at et så betydningsfuldt skrift er kommet i en dansk oversættelse.