Books / fiction for children / roman

Endymion spring


Description


I 1400-tallet i Tyskland får en dreng fingrene i et gammelt skrin, der er forseglet med en magisk lås. Mere end 500 år senere finder Blake en gammel bog på et engelsk universitetsbibliotek. Bogens sider er blanke, men nogle gange står der noget i bogen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2008

By

By

Vera Jensen

d. 21. Oct. 2008

Bogen henvender sig til gode læsere fra 12 år. Denne bog har en forside, der tydeligt signalerer, at her er tale om fantasy.

Det er forfatterens debut, og det er absolut en bemærkelsesværdig debut. Historien udspilles i to forskellige tidsaldre og lokaliteter: Vores egen tid i Oxford og i Mainz i midten af 1400-tallet. På skift følger vi 2 drenge. I nutiden akademikersønnen Blake, der opholder sig på Oxford Universitet, og i 1400-tallet lærlingen Endymion, der er assistent hos bogtrykkerkunstens ophavsmand Gutenberg. Gutenberg planlægger på den tid den første trykte Bibel. Blake og hans velbegavede lillesøster finder i et bibliotek en mystisk gammel bog, hvor skriften dukker frem ved bestemte lejligheder. Bogen leder frem mod en anden bog, der giver indehaveren enorm magt og viden. Så springer handlingen tilbage til 1400-tallet, hvor vi læser, hvordan bogen er kommet fra Mainz i Tyskland til det engelske Oxford. Det er en velskrevet og sindrigt konstrueret fortælling. Forfatteren har foretaget en grundig research og har på forbilledlig vis lavet en forbindelse mellem magiske bøger og Faust-myten. God forside, der er enkel og stilfuld.

Læsere af denne bog vil også finde lignende spænding i Dan Browns Da Vinci mysteriet, 2003, selvom denne er en voksenbog.

Det er en meget spændende og underholdende bog, der samtidig bibringer læseren en masse viden om bogtrykkerkunstens oprindelse i 1400-tallet samt et indblik i de mystiske og spændende omgivelser på og omkring Oxford Universitet.