Books / nonfiction

Energi for evigt : en negativ oliekrise i 1973 gav en positiv kraft


Description


På baggrund af interviews med personer i erhverv og politik samt private initiativtagere, der tilsammen præsenterer en mængde forskellige energiprojekter, beskrives udviklingen indenfor alternativ energi i Danmark.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Sep. 2013

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 6. Sep. 2013

Til interesserede og engagerede i vedvarende energi.

Sidste bind i serien med danskernes historie om brændsel, der også omfatter Det brune guld, Tørvene triller og Olien længe leve. Oliekrisen 1973-74 betød en stærkt øget energibevidsthed og en stor opblomstring i opfindsomhed mht. dansk alternativ energi. Bogen behandler alle former for alternativ dansk energi i en fremstilling primært bygget på interviews af såvel VIP-personer i erhverv og politik som private initiativtagere, der tilsammen præsenterer en mængde forskellige energiprojekter. Man kommer her rundt om giganterne Siemens og Vestas og mange andre spændende projekter og igangværende initiativer med alternativ energi, men jeg savner en gennemgående linje og en fast struktur i disponering og formidling af stoffet. De mange detaljer, personer, interviews og den ret tørre, store faktamængde gør det ofte svært at holde overblikket og de store linjer. Også det manglende emneregister og de ret intetsigende journalistiske overskrifter devaluerer brugsværdien både til faktuel lystlæsning og opgavebrug. Illustrationerne er indbydende naturfotografier, der ikke gør meget for formidlingen af den tekniske del af indholdet.

Intet tilsvarende nyere samlet om dansk vedvarende energi.

En bog som præsenterer mange meninger og projekter i dansk vedvarende energi, men detaljerigdommen, interviewopbygningen, manglen på emneregister og en løs struktur begrænser overblikket og sammenhængene fx i forbindelse med opgaveskrivning.