Books / nonfiction

Energi og kapitalisme og demokratiets krise i 2020'erne


Description


Idéhistorisk perspektiv på de aktuelle kriser i forhold til energi, demokrati, krig og bæredygtighed. Der tages udgangspunkt i Danmark og Europa i sommeren 2022, hvor vi i kølvandet på COVID-19-krisen skal forholde os til krig i Ukraine, den grønne omstilling og økonomiske udfordringer. For idéhistorisk og politisk interesserede.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Sep. 2023

By

By

Martin Minka Jensen

d. 15. Sep. 2023

Idéhistorisk perspektiv på de aktuelle kriser i forhold til energi, demokrati, krig og bæredygtighed. Der tages udgangspunkt i Danmark og Europa i sommeren 2022, hvor vi i kølvandet på COVID-19-krisen skal forholde os til krig i Ukraine, den grønne omstilling og økonomiske udfordringer. For idéhistorisk og politisk interesserede.

Gennem otte hovedkapitler belyses tilstanden på vores kapitalistiske system og dets afledte kriser af forskellig art. I et idéhistorisk perspektiv underkastes klimakrise, den grønne omstilling, krigen i Ukraine, sundheds- og demokratikrise, en analyse og debat. Hele vores kapitalistiske system er bygget op på, at vi altid har energi til rådighed i form af råvarer og arbejdskraft. Dette er forudsætningen for systemets indbyggede higen efter evig vækst. Men denne energi og fordelingen og brugen af den, er også en af de største kilder til kriser af forskellig art. Forfatterens hovedpointe kredser om, at misbrug af verdens energi allerede har resulteret i et ustabilt klima, hvor fattige må flygte fra sult og politisk ustabilitet, mens demokratiske principper må vige mere og mere for evig vækst og røverkapitalisme.

Velskrevet gennemgang af forskellige kriser. Der gives et godt overblik over årsager og virkning, hvilket giver bedre grobund for analyse. Der er klare teoretiske tilbageløb til den venstreorienterede Frankfurterskole inden for filosofi og samfundsvidenskab.

Rebalancering af samfundet er en lignende titel.