Books / nonfiction

Energipsykologi : forstå dine syv energityper - dit psykologiske DNA


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Sep. 2017

By

By

Morten Brynildsen

d. 12. Sep. 2017

Gå på opdagelse i energipsykologiens verden og udbyg din selvforståelse og indsigt i andres energier. En vejviser henvendt til den alternativt søgende.

Vi kender alle fornemmelsen af at komme ind i et rum med dårlig stemning. Eller vi kender en person med en utrolig karismatisk udstråling. Disse energier dissekerer og analyserer Kenneth Sørensen i denne energipsykologiske typologi-bog, der baserer sig på den grundtanke, at alt er energi. Får man styr på energiens byggesten, bliver det fx nemmere at afkode sociale situationer og forholde sig mere konstruktivt til andre. Hovedformålet i bogen er at afklare personlige energityper og opnå selvindsigt og accept. Bogen slutter med en selvudviklingshistorie fra forfatterens eget liv, som læseren kan perspektivere til.

Grundig indføring i energipsykologiens baggrund og terminologi skrevet til den erfarne læser inden for emnet. Den er ikke let tilgængelig, men til gengæld givtig for dem, der vil gå i dybden med stoffet. En flot opsat bog med farverige illustrationer og figurer, der letter forståelsen.

Vil man arbejde videre med energipsykologien i meditativ praksis, kan man finde mere i Storhedens kald.