Hjertegribende og smuk historie om døden. For alle med døden tæt på og god som udgangspunkt for samtaler om liv og død. Til selvlæsning for 11-15-årige og til højtlæsning og samtale fra 8 år.
En dreng ligger på sygehuset. Vi ved ikke hvad han hedder, og heller ikke hvad han fejler, men det er hans oplevelser bogen handler om. Der er mange andre børn på afdelingen, og de er allesammen meget syge. Nogle af dem bliver raske. Det gør både Leander og Jonas. Nogle bliver svagere og svagere. Det gør Silje, som lærte ham at spille klaver, og det gør han også selv, men han er tapper og har nogle gode samtaler med sin far og med Jonas' mor. Historien er inddelt i 24 kapitler, og teksten er sat i små afsnit. Bogen er illustreret af Rune Markhus.
Flot, rørende og afdæmpet bog, hvor døden hele tiden er nærværende. Sørgelig uden at det bliver omklamrende.
Andre bøger, som også er gode til højtlæsning og samtaler om døden, er fx Lukas i sneenEllens ark og Ellens ark, som begge handler om at miste og om sorgarbejdeAndre bøger, som også er gode til højtlæsning og samtaler om døden, er fx Lukas i sneen og , som begge handler om at miste og om sorgarbejde.