På trods af undertitlen konstaterer Erik Skyum Nielsen flere gange i sine læsninger i 90ernes danske litteratur at årtiets afgørende nybrud finder sted i prosaen. "Fortællingens genkomst" sker vel at mærke ikke i den klassiske novelles form, men i minimalistiske og hybride kortprosatekster hos f.eks. Christina Hesselholdt, Kirsten Hamann, Merete Pryds Helle og Solvej Balle. Hvadenten ESN i bogens første afsnit lægger en række overbliksskabende tværsnit ned gennem periodens litteratur, eller går tættere på enkelt-forfattere, værker og temaer, ser han det som et gennemgående træk at der i teksterne finder en åbning sted både i dybden og i højden: "- nedad mod kroppen, fysikken, døden, opad mod himlen, mod metafysikken, mod en drømt eller anet mening." Analyserne er båret af en eksistentiel, erkendelsesmæssig interesse, men de slipper aldrig taget i respekten og lydhørheden for litteraturen som form der i sin uudtømmelighed aldrig lader sig reducere til blot og bar budskab/mening. Bogen består af en række sammenskrevne og lettere bearbejdede artikler. Det resulterer i en del gentagelser undervejs, men rokker ikke ved at der er tale om en meget kompetent og perspektivrig introduktion til den nyeste litteratur og samtidig et fremragende stykke formidling der holder fast ved at litteratur ikke blot er et anliggende for specialister.