Film / fiction / tv-serier

Enkelstöten

Sæson 1, disc 2


Description


Humoristisk krimidrama. To svenske veninder tæt på pensionsalderen er bange for en mulig fremtid som fattige pensionister. De planlægger derfor at røve en bank.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Mar. 2019

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 14. Mar. 2019

Svensk krimi-komedie-serie, hvor to kvinder nær pensionsalderen gruer for en fremtid som fattige. De beslutter derfor at røve en bank i Stockholm. For dig som ynder et humoristisk drama.

En kvindelig læge og veninden som er lærer lever et tilsyneladende almindeligt middelklasseliv i den svenske by Kalmar. Men de frygter begge at blive fattige som pensionister. De udtænker en plan, hvor de med store kunstige skæg giver den som bankrøvere i Stockholm, der ligger mere end 300 km fra deres hjemstavn Kalmar. Begge føler de sig pressede i deres skrantende arbejdsliv af krævende forældre og patienter. Og begge kommer på forskellig måde i pengenød. Der mangler penge til huset i Provence og til forældreindkøbte lejligheder. Serien følger også seniorernes hverdagsliv, hvor der er udfordringer med både mænd og pasning af børnebørn. Det bliver starten til ideen om et bankkup. Serien er en ny indspilning af en serie fra 1980'erne. Instruktører er Emma Bucht og Felix Herngren. Og de to hovedroller spilles af Lotta Tejle og Sissela Kyle. Serien løber i denne første sæson over 6 afsnit.

Humoristisk krimikomedie som er mere lunkent hø-hø end rungende ha-ha. Det er jævnt underholdende og lidt tragikomisk at følge de to kvindelige bankrøvere.

Ingen lignende krimi-komedie-serier, men de to hovedpersoner minder mig i øvrigt en del om Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt.