Carsten René Nielsen har efterhånden etableret sig som et af de sikre navn i den unge danske lyrik med fx Clairobscur, 2001, og Cirkler, 1998, sidstnævnte som den nu foreliggende også med genrebetegnelsen prosadigte. Det er igen det kalejdoskopiske, det vildtvoksende, det surreelle, der gror ud af Jensens tekster. Denne gang er der som titlen siger tale om dyr som udgangspunkt for de sproglige forløb, der typisk fylder omkring en halv tekstside i denne dyreverden, der spænder fra edderkop og blæksprutte til okapi og ål. Samlingen har udgangspunkt i Horats poetik, hvorfra citeres "Vil digteren forunderliggøre et stof, der er ganske naturligt, bliver resultatet: Delfiner i skoven og vildsvin i havet". Og vildsvinene er her selvfølgelig: "På bunden af havet, i sangskolen for mumier, slår læreren knuder på elevernes tunger. Mens de kvidrer med næsen, roder vildsvinene i havbunden udenfor (...)" hedder det indledende i "Vildsvin". Det er sådanne veloplagte forløb, der får det til at svimle lidt for én, der gør Jensen dels til helt sin egen og dels til en af de helt fascinerende moderne digtere. Anvendelig fuldt på højde med hans tidligere udgivelser.