Der findes i forvejen udmærket litteratur om epilepsibørn, men denne bog fortæller en ganske skræmmende historie om børn, der får hjerneskader og måske ligefrem dør som følge af medicinforgiftning med epilepsimedicin. Hovedpersonen er forfatterens datter Sara, der blev alvorligt hjerneskadet som seksårig, hvorefter forældrene tilfældigt blev opmærksomme på et amerikansk intitut, som arbejdede med disse problemer efter helt andre retningslinier end dem, man følger herhjemme. Og det til trods for, at medicin uden de alvorlige bivirkninger har været kendt og anvendt i op mod 30 år i andre dele af verden. Der fortælles om i alt 7 børn, der har gennemlevet tilsvarende forløb, og hvor forældrene har måttet sætte sig hårdt op imod den etablerede behandlerverden for at få deres barn ind i en positiv udvikling. Det er lykkedes i de fleste tilfælde, men børnene har inden da betalt en urimelig høj pris i form af medicinafhændighed, hyppige og langvarige anfald og mistede funktioner. Udover det amerikanske program berettes om andre alternative metoder til afhjælpning af situationen: kiropraktik, kraniosakralterapi og healing til eksempel. Bogen er et hårdt angreb på lægeverdenen, men til gengæld en uvurderlig støtte til forældre i samme situation.