Epopé over vejenes forsvinden

Korte og tætte prosastykker af den østrigske forfatter, Peter Handke. Her fanges øjeblikke og stilhed af forbipasserende og vandrere. For litterært interesserede læsere.

Den 35 sider store bog indeholder fire noveller eller prosastykker. I den første iagttages lastningen af en lille færge i Dubrovnik, hvor havnearbejdernes omhyggelige arbejde skildres. På samme vis beskrives snefnuggene i et japansk landskab i den næste fortælling. De to sidste prosastykker foregår i Frankrig. Vandreren fremhæver enkeltheder i det afbrændte landskab, hvor den hede sommers skovbrande har udryddet alt levende. Oversætteren, Madame Nielsen, beskriver i et efterskrift Peter Handkes stil og form, hvor "verden og dens bevægelse omkring den skrivende bliver en del af skriften".

Hvis man forestiller sig en lang, detaljeret og uendelig langsom panorering hen over et Paul Cézanne-landskab, så har man en lille ide om Handkes stil, der på skrift tillige er tæt og i lange sætninger med mange indskud. Det er ikke nemt, men dog ganske fascinerende at læse.

Stilmæssigt kan Handke minde om Jon Fosse, og vandrermotivet finder vi fx også hos Thomas Espedal.

Read the full assessment