Books / fiction for children / roman

Er alting forbi?


Description


Lukas får en ven, Arthur. Der er noget mystisk med Arthur, for han forsvinder hele tiden. Alting viser sig at være meget anderledes, end Lukas tror.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. June 2010

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 28. June 2010

Letlæsningsbog for læsere i 4.-5. kasse om et alvorligt emne, nemlig at miste en man holder af. Bogen lægger op til samtale med en voksen, eventuelt i klassedialog.

En stille og poetisk fortælling om Lukas, der lige er flyttet og savner at have en kammerat. Forældrene er fraværende, fordi Helena, hans lillesøster er meget syg og måske skal dø. En dag møder Lukas drengen Arthur. Der er noget mystisk med Arthur, for han forsvinder hele tiden. Glæden over at have fået en ven varer kort, da Lukas overværer Arthur blive kørt ned af en stor bil. Da Lukas når frem til stedet, er der ingen ulykke at se. Det viser sig, at Arthur allerede er død for et år siden. Altså må han være en slags engel. Samtidig dør Lukas' lillesøster. Lukas fortæller sin mor om Arthur, hvilket giver anledning til at tale om døden. Bogen er skrevet med 12 korte kapitler og gennemillustreret med specielle og meget udtryksfulde tegninger. Flere af forfatterens bøger for børn og unge beskæftiger sig ofte med mobning og andre sociale problemer.

Der findes en del bøger om børns ensomhed, fx Min bedsteste ven, 2010. Engletemaet er rigt repræsenteret i billedbøger, men ikke i letlæsningsbøger.

En speciel og poetisk letlæsningsbog til mellemtrinnet. Bogen kan selvlæses men også bruges i undervisningen.