Er der nogen der hører efter?

Elsa Gress er i sin femte essayssamling lige så vredladen, snerrende og uforsonlig og lige så engageret, impulsiv og varm som nogensinde. En del genoptryk fra »Politisk Revy«, de såkaldte »Americana«, hvor hun ud fra sit store kendskab til amerikansk åndsliv analyserer forskellige amerikanske fænomener, lader sig sagtens læse en gang til, ligesom artiklen fra »Perspektiv«s decembernummer, hvor hun slagter de fleste af vore betydelige kritikere, stadig er kostelig læsning. Registeret spænder i det hele taget vidt fra et par meget vægtige indlæg om kulturkrisen, afsnit om bl. a. Huxley, Graham Greene, Dreyer og Jung, på hvem hun iøvrigt retter et usædvanligt bornert angreb. Bogen skæmmes en smule af nogle hadske angreb på folk, der har kritiseret hende. Det virker både latterligt og uværdigt, når hun ellers siger så mange kloge ting. Vi skal nok høre efter alligevel. Selvskreven for købstadbiblioteker og opefter, men mindre biblioteker behøver ikke at holde sig tilbage.

Read the full assessment