Billedbog om at blive væk og blive fundet igen. De 2-4-årige kan også hilse på gårdens dyr og lege med rim, når de får læst bogen højt hjemme eller i institutionen.
Efter en vinter i stalden skal fårene ud på engen, men det lille lam bliver væk på vej derhen. Lammets spørgsmål "Er det dig, mor Mæh?" gentages bogen igennem, hver gang lammet møder et af bondegårdens dyr, men hver gang misforstår lammet svaret, så "hane" bliver til "fane", "ko" bliver til "sko" osv. En dreng hjælper til slut, så lammet genforenes med sin mor. Forfatteren er kendt for Blåbærbanden og Mona Lisa-mysteriet m.fl. mens tegneren er ny i Danmark.
En fin billedbog for børn, der er på vej væk fra pegebøgerne. Lammets spørgsmål, der gentages, og svarene, der hele tiden misforstås, vil tiltale de 2-4-årige. Misforståelserne indeholder rim, der appellerer til, at voksne og børn selv rimer videre på samme måde. Ud over dette fokus på sprogets lyde er det oplagt at snakke om de bondegårdsdyr og deres unger, som lammet møder på sin vej. Tegnerens streg er enkel og farverne lyse.
Bogen deler handling og fortælleteknik med fx Hvad siger sneugleungen Ulla?Willi på bondegården. Her ses også en dyreunge på afveje, et spørgsmål der gentages plus fokus på ord/lyde. Illustrationerne får mig til at tænke på Inger Tobiasen, fx Willi på bondegårdenBogen deler handling og fortælleteknik med fx Hvad siger sneugleungen Ulla?. Her ses også en dyreunge på afveje, et spørgsmål der gentages plus fokus på ord/lyde. Illustrationerne får mig til at tænke på Inger Tobiasen, fx .