Books / fiction for children / sjove bøger

Er dinosaurerne døde, far?


Description


Billedbog. Far og hans søn, David, besøger museet, og de kigger på dinosaurer. Far ved alt om dinosaurer, tror han, og er helt sikker på, at de store væsner er døde. David er ikke så sikker.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Oct. 2012

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 23. Oct. 2012

Billedbog for børn fra 3 til 5 år, til oplæsning og dialog, om fædre og emnet: far og søn-forholdet.

Far og søn, David, besøger museet, og de kigger på dinosaurer. Far ved alt om dinosaurer, tror han, og er helt sikker på, at de store væsner er døde. David er ikke så sikker, og til sidst overbevises også far, og de løber. Billederne her er ganske særlige. Stilen er ret original. Dinosaurerne er lidt fortegnede, med kæmpestore hoveder, og tynde, nærmest spinkle ben, og kantede, fx nærmest firkantede kroppe. Far og søn er enkelt tegnede, men realistisk proportionerede. Farverne er heldækkende. Teksten er sat i forskellige størrelser, bredder, og linjerne kan fx bøje og bliver nogle gange en del af det grafiske billede. Det er dialogen mellem far og søn, der bærer historien igennem, og den humoristiske undertone, der fx findes i billederne. Flot omslag og præcis bagsidetekst passer til indhold. Illustrator kendes for illustrationer i andre titler på dansk, fx Hvadforénsaurussen, 2012.

Vi har en del bøger om far og søn-forholdet, som fx Far ved alt, 2003, men her i en nærmest ironisk, humoristisk tone. Det er ikke "dinosaur bogen", til de børn som gerne vil se præcise billeder af mange forskellige typer af dinosaurer, men de vil nok more sig over historien alligevel.

En skæg og æstetisk fint forløst billedbog om en "klog" far, der vil fortælle sin søn alt om dinosaurer, men ikke lytter til det sønnen oplever og fortæller.



Information and editions