Books / nonfiction for children / billedbøger

Er du blevet forkølet, Frederik?


Description


Om immunforsvar, smitte, blodlegemer og bekæmpelse af virus fortalt fortrinsvis med billeder og en samtale mor/søn som udgangspunkt.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 5. Nov. 1998

By

By

Hans-Christian Uth (skole)

d. 5. Nov. 1998

Immunforsvaret gennnemgået for de mindste af vores elever. En have-snak mellem Frederik og hans mor danner rammen om en lille dosis fysiologi/medicin. Snakken tager udgangspunkt i en nysende Frederik, som bliver belært om, at man holder sig for munden for ikke at smitte andre. Under havearbejde og leg snakkes videre om infektioner, og kroppens muligheder for at bekæmpe virus og bakterier. Fornøjelig og bevidsthedsudvidende læsning uden de store litterære kvaliteter men med umiskendelig underholdningsværdi. Billedsiden er farvestrålende glad; store, enkle, naive og temmelig fantasifulde tegninger danner grundlaget for den ledsagende tekst, der består af dialogen mellem mor og Frederik. Teksten er håndskrevet - letlæselig - og med den særlige intimitet dette indebærer. Bogen vil vække både interesse og genoplevelsens glæde hos indskolingseleverne.


The libraries' assessment

d. 5. Nov. 1998

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 5. Nov. 1998

Attjjuu - Attjjuu. Hvorfor bliver man syg er et spørgsmål, som mange børn sikkert vil stille. Hvad sker der når man er bliver forkølet? Det giver denne billedbog svar på, på en underholdende måde. Frederik er blevet forkølet, og han tager en snak med sin mor om hvordan det kan være sket. Der snakkes om mikroorganismer, bakterier, røde og hvide blodlegemer, virus og smitte. Det virker nogle gange som om, at der fortælles på et lidt for højt plan, men forfatteren sørger for at Frederik så får det hele "ned på jorden" igen, hvor alle kan være med. Alle bogens sider har meget farverige baggrundsfarver og illustrationerne er enkle og illustrerer fint tekstens indhold. Bogen har nogle meget sjove tegnede situationer, når Frederik forestiller sig hvordan tingene kunne se ud. Hvor ser forkølelsesvirus f.eks. ud? Og kan et menneske nyse lige så langt som tre elefanter?. En bog for nysgerrige børn fra 5 år.



Information and editions