Books / fiction for children / rim

Er jeg en abe eller hvad?


Description


Billedbog med rimet tekst. Den lille abe undrer sig over, om den overhovedet er en abe, og den begynder at udvikle sig mere og mere til et menneske.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 11. June 2002

By

By

Thomas Sloth (skole)

d. 11. June 2002

Endnu engang har makkerparret Jeanne Willis og Tony Ross lavet en humoristisk historie. Og denne gang giver de deres skæve vinkel på Darwins evolutionsteori. Vi får historien om aben der ikke er som de andre. Derfor flytter den for sig selv, iklæder sig tøj, opfinder redskaber og barberer sig nøgen - og så har vi mennesket! Ross' karakteristiske og udtryksfulde illustrationer bærer fint historien. Desværre er teksten, som er skrevet på vers, ret ordinær. Jeg savner noget bid og originalitet i samspillet med illustrationerne. Der er et nyt billede på hver side, og stroferne deler sig nogle gange over flere billeder. Bogen har sin målgruppe fra 3 år til de yngste i indskolingen. Umiddelbart efter oplæsningen kan den give anledning til samtale om menneskets oprindelse samt det at være anderledes. Willis og Ross er blandt andet kendt for bøgerne om Professor Snorkel samt fx Dovendidrik (97/39) og Drengen, der ikke kunne finde sin navle (99/25).


The libraries' assessment

d. 11. June 2002

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 11. June 2002

Denne billedbog på vers af det kendte makkerpar bag en lang række billedbøger som f.eks. Jeg gider ikke være en sød pige (2001) og Hvordan så jeg ud, da jeg var lille rummer en hel lille evolutions-historie for småbørn. En lille abe i abeflokken, som for øvrigt består af en række forskellige arter, undrer sig over, om den mon overhovedet er en abe. Den har andre spisevaner og føler sig i det hele taget anderledes, og en dag, da den falder i vandet, opdager den, at vandet bærer den oppe, så den kan gå oprejst på sandbunden. Aben begynder nu at gå oprejst, og snart får den menneskelige vaner, barberer sine hår af og lever et lykkeligt menneskelignende liv. Til slut dukker det eneste aben (som nu kalder sig Adam!) savner op i form af en Eva, og historien slutter med at de får børn, som får børn, som får børn osv., som ender med at blive til DIG. Bogen er som nævnt fortalt på vers, som er udmærket gendigtede til fornøjelige om end måske ikke ligefrem altid lige beåndede strofer. Men det er de sjove, finurlige og vittige tegninger af Tony Ross, der bærer bogen. Det er farvelagte akvareller i typisk, livfuld TR-stil hvor abernes ansigtsudtryk og gestus er fulde af liv og lune. For billedbogslæsere fra ca. 4 år.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 46 (2002)

By

By

Jens Raahauge

Årg. 119, nr. 46 (2002)