Udviklingen i erhvervsstraffesager i Danmark ligger i forlængelse af udviklingen i USA, hvor myndighederne gennem de seneste ti år er blevet stadig mere aktive i relation til at rejse straffesager mod virksomheder. Ofte har disse sager tillige medført erstatningssager med efterfølgende erstatningsbeløb, der har været lige så store eller i visse tilfælde større end de bøder/forlig, der blev idømt/indgået. Også Europa har fra starten af nullerne og frem til i dag oplevet en række opsigtsvækkende erhvervsstraffe-og efterfølgende erstatningssager med nogle af Europas største virksomheder involveret. Erhvervsstrafferet indeholder kapitler om strategi, risikostyring og interne kontroller, med henblik på at give virksomheder inspiration til fastlæggelse af en strategi for forebyggelse af erhvervsstraffesager og konkrete forslag til implementering heraf. Herudover findes et kapitel om myndigheds- og straffeprocessen og en gennemgang af de mest relevante erhvervsstrafferetlige emner for virksomheder med primær fokus på dansk ret. Hvert kapitel indeholder også et afsnit om internationale og øvrige forhold, med henblik på at give læseren et overordnet indtryk af retstilstanden internationalt, hvis den væsentligt adskiller sig fra den danske. Forfatterne har valgt at ensrette opbygningen af alle kapitler med henblik på at læseren nemt kan finde rundt og få et overblik. Målgruppe Bogen er praktisk opbygget og kan bruges som håndbog af virksomhedsjurister og advokater, der arbejder med erhvervsstraffesager.