Books / fiction for children / sjove bøger

Erik den Runde og dragen


Description


Billedbog. Erik den Runde drager ud i verden i vikingeskibet Hildur sammen med ravnen Ravnerok, for at finde og besejre en fæl drage og redde en skønjomfru. Han tager af sted, fordi hans bror Rolf siger, at han ikke tør!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. July 2012

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 10. July 2012

Billedbog, let underholdning, i den fjollede ende af humørskalaen, og målgruppen er børn fra 3-6 år.

Formatet er ikke stort for en billedbog, som en almindelig bogstørrelse, den rektangulære bog læses opret i opslag. Der er 3-6 billeder pr. opslag i klare heldækkende farver. Figurerne er i runde former. Erik er en lille rød figur med en hjelm, rød og hvid som et halvt dannebrog og hjelmen har horn. Erik tager ud på en farlig færd, for at møde drager og redde skønjomfruer. Billedelementerne baserer sig på klicheer om vikinger og vikingeskibe, som hører hjemme i vikingetiden, og drager samt fx skønjomfruer, der nok mest hører hjemme i eventyrverdenen og refererer historisk til middelalderen. Det kunne være blevet til et sjovt møde med alle disse elementer, klicheer og det let fjollede billedmæssige udtryk, men desværre har historien ikke helt formatet til at bære igennem, men der er rigtig meget action og fjollerier. En del læsere og lyttere vil nok blive underholdt, men mange vil nok også savne et mere helstøbt og mindre forvirret udtryk.

Jeg kender ikke noget der ligner direkte, men der er noget tegneserie lignende over billedbogen, og den måde billederne er sat op i opslagene, og forfatter/illustrator har illustreret et par H.C. Andersen-relaterede udgivelser, en billedbog og fx tegneserien Fyrtøjet og Klods-Hans, 1996.

Det er let fjollet og overgearet underholdning, der bl.a. betjener sig af en række klicheer, og vil næppe heller andet end at underholde.