Erik Seidenfaden (1910-1990) var en af det 20. århundredes store danske journalister og redaktører. Hans hovedgerning lå som redaktør på Information sammen med Børge Outze, men før da var han under Anden Verdenskrig medlem af Modstandsbevægelsens Kontaktudvalg i Sverige, hvor han bl.a. arbejdede sammen med Ebbe Munck. Senere var han korrespondent for Berlingske Tidende og Politiken. En periode var han også direktør for Det danske Hus i Paris. Han var en velformuleret, knivskarp analytiker, der havde journalistisk flair og var yderst velorienteret i europæisk politik. Kort efter krigen vurderede han, at det nordiske samarbejde ikke var nok, og gennem sine artikler blev han en afgørende meningsdanner, da Danmark forlod neutraliteten og blev medlem af NATO. Bogens hovedvægt ligger på bladmanden Seidenfaden og gennem portrættet af den store journalist ydes et bidrag til nyere dansk historie - og pressehistorie. Bogen er letlæselig, men citaterne er desværre for korte til at yde ham fuld retfærdighed som skribent; læserne kan dog selv opsøge de udgivne artikelsamlinger.