Erindring om mine bedrøvelige ludere

Lille roman om kærlighed i en mere end høj alder. Den 90-årige jegfortæller ("Hr. Vismand") er fhv. lærer, nu klummeskriver på en avis. Han er en person som aldrig har lukket nogen ind i sit liv. Heller ikke kvinder. Dem kender han kun som sexobjekter gennem hundredvis af kærlighedsløse besøg hos ludere. Eller overgreb på sine tjenestepiger. Det ændres brat på hans halvfemsårsfødselsdag, da han bevilliger sig selv en fødselsgave: en 14-årig jomfru fra det lokale bordel. De har dog ikke sex, fordi hun sover. Alligevel gentager han episoden. Det er hans fortrængte følelse af kærlighed som er vakt. Nu altså blot for sent. Bogen beskriver egentlig mest hans hverdag i øvrigt, men hans tanker er konstant hos pigen. Bogens temaer kredser om luder-madonna, sex-kærlighed og fornuft-følelser. De har også tidligere været emnet for forfatterens romaner. Og indbragte ham Nobel-prisen i 1982. Her i en tragikomisk udgave, hvor læseren skiftevis kan føle medlidenhed, foragt og afsky. Bogen vil nok mest blive læst (og fortolket) for sit særprægede emne. Márquez er for længst en levende legende inden for verdenslitteraturen, og bogen er anmeldt i flere dagblade. Han er ikke 90, men 77 år.

Read the full assessment

Sprudlende og drilsk lille roman om, hvordan man i høj alder kan opleve den sande kærlighed. "Det år jeg fyldte halvfems, ville jeg forære mig selv en vild elskovsnat med en ung pige, der var jomfru....

Read review