Læge, modstandsmand, samfundsdebattør. Jørgen Røjel har levet sine foreløbige 80 år intenst og mangestrenget, hvilket hans tidligere bøger også vidner om. Hans erindringer er ingen undtagelse. Man kan være enig eller uenig med Røjel, men ligegyldig er hans erindringer ikke. En mand med holdninger, engagement og kampvilje og en evne til at berette levende herom. Røjel har en særlig interesse for udenrigspolitiske forhold og har personligt involveret sig i kampen mod uret under Koreakrigen, Ungarnopstanden i 1956, i Congo 1960-61 og i Afghanistan. For ham er sagen den vigtigste, og bogen er da også i lige så høj grad historiske punktnedslag fra disse konflikter, som personlige erindringer. Også nationalt har der været blæst om hans person, og hans skarpe meninger kommer bl.a. til udtryk i afsnittene forureningen fra Superfos i Fredericia, slaget om dialysebehandling af nyrepatienter, den sovjettiske trussel og den danske fodnotepolitik mod Natos dobbeltbeslutning.