Marie Christensen, f. 1871 i Frederiksværk, startede som tjenestepige i 1885 under så usle vilkår, at beretningen om dem tåler sammenligning med Aakjærs Vredens Børn. Men det er kun antydninger i de første kap. af hendes erindringer, 1. udg. 1942. Resten er beretningen om hendes store indsats for at organisere den huslige arbejdskraft. Hun startede "Københavns tjenestepigeforening" 1899, og indså snart, at bedre vilkår kun nås gennem viden og uddannelse. Derfor startede hun i 1906 "Fagskolen for Tjenestepiger", der udvidet og i eget hus blev til "Husassistenternes Fagskole" i 1927. Dette er et væsentligt kapitel i dansk fagbevægelses historie - første spæde skridt til at bevidstgøre huslige kvinder, der havde været undertrykt i århundreder. Denne bevidstgørelse er jo stadig aktuel - selvom begrebet "husassistent" i dag er en by i Australien. Bogens tone og holdning er tidens: ærbødig og overbevist om, at kvindens plads er i hjemmet, men man ændrer næppe nutiden vedatfornægtefortiden, så bogen har sin selvfølgelige plads i fagbevægelsens historie. Det er Kvindeligt Arbejderforbund, der nu lader den genoptrykke - måske.