"Erika de Casiers debutalbum er et henførende, stemningsmættet album, selv om nostalgien af og til bliver et lidt for dominerende element ... Nostalgien gør ikke rigtig noget. Den forbliver en slags pastiche, og det kunne have været rigtig interessant, hvad der ville været sket, hvis Erika de Casier mixede Ibiza-percussion og harpsichord-synths med enkelte mere nutidige elementer. Lyden af et andet årti er fascinerende og pirrende, men for at løfte sig til mere, skal der være noget, der trækker lydene ind i en nutidig kontekst".