Books / fiction for children / billedbøger

Et billede af min mor


Description


En pige har mistet sin mor. Nu rydder hun op på loftet og blandt fotografier og moderens personlige gemmer, får hun et nyt syn på den afdøde mor. Billedbog om sorg for børn og unge i alderen 12-14 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2020

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 18. Nov. 2020

En pige har mistet sin mor. Nu rydder hun op på loftet og blandt fotografier og moderens personlige gemmer, får hun et nyt syn på den afdøde mor. Billedbog om sorg for børn og unge i alderen 12-14 år.

Vi får aldrig navnet på pigen, som fortæller historien, men hovedpersonen er sådan set også hendes mor Sanne, der døde for få uger siden. Pigen er gået på loftet og forsøger at rydde op blandt skrammel, julepynt og campingudstyr. Her finder hun flere af sin mors personlige genstande og fotografier, som hver fortæller små brudstykker af moderens liv. Et liv fra før pigen kom til. Glimt af minder om en helt anden mor end den pigen kendte. Historien er skrevet af den 14-årige Victoria Drejer Sørensen, som med denne fortælling vandt skrivekonkurrencen "500 ORD" for børn og unge i alderen 9-14 år i 2020, hvor temaet var "Opdagelse". Illustrationer i farver.

En kort, hjerteskærende fortælling om sorg, men som også rejser spørgsmålet om det liv vi ønsker, også er det liv, vi lever? Illustrationerne i en naiv stil understreger det skrøbelige i fortællingen og dens univers af minder og sorg. En flot debut af en ung forfatterinde med noget på hjerte.

Lidt længere tekster om sorg og det at miste er fx Lige nu er allerede i morgenAt miste eller At miste, en antologi skrevet af ungeLidt længere tekster om sorg og det at miste er fx Lige nu er allerede i morgen eller , en antologi skrevet af unge.