Books / fiction for children / dramatik

Et dukkehjem


Description


Klassisk skuespil hvor vi følger den kønne hustru og mor Nora, der på tre dage forvandler sig fra et "dukkebarn" til en moden og beslutsom kvinde, der tør tage sin skæbne i egne hænder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Dec. 2013

By

By

Kent Skov

d. 16. Dec. 2013

Skuespillet Et dukkehjem er en klassiker inden for moderne nordisk drama, der stadig læses og bruges til både studie- og opførelsesbrug. Stykket handler om en eviggyldig problemstilling om emancipation og kontrol mellem mennesker. Udgaven her er trods en noget komprimeret sats god, hvis biblioteket slet ikke råder over titlen.

Den norske dramatiker Ibsen skrev både litteratur- og teaterhistorie, da han udgav dette kontroversielle skuespil i 1879. Et dukkehjem har været opført lige siden og bliver det stadig. Dramaet om den kønne Nora, der på få dage skifter fra at være en tilpasset kone og mor helt afhængig af sin mands økonomi og forgodtbefindende til at frigøre sig og gå hjemmefra uden en sikker fremtid, vakte furore i samtiden og satte en frigørelses- og kønsdebat i gang i samtiden. Dramaets øvrige temaer med fortielse og bedrag giver en ekstra dimension, der har gjort det til en klassiker inden for den dramatiske realisme.

Et dukkehjem er udgivet mange gange. Udgaven omfatter den originale tekst med de originale regibemærkninger, hvor fx udgaven fra Dansklærerforeningen, der er kommet i flere oplag (senest 2007) også har et fint efterskrift med en analyse. Dramaet indgår også i udvalget Et dukkehjem og fire andre skuespil fra 2006 udgivet og kommenteret af Thomas Bredsdorff. Alle udgaver er stadig anvendelige.

Genudgivelsen her omfatter alene originalteksten og er velegnet, hvis biblioteket ikke råder over en af de mange udgaver, der er udkommet.