Lene Fauerby har skrevet en række bøger for børn især billed- og letlæsningsbøger, men også enkelte romaner for større børn. Her tager hun dels udgangspunkt i en ca. 13-årig piges tab af mor og lillesøster i en trafikulykke og siden tab af venner og de velkendte omgivelser, da hun og faderen meget mod hendes vilje flytter til moderens hjembygd i Grønland. Dels tager hun udgangspunkt i det berømte fund af nogle grønlandske mumier i 1972. I sin ensomhed søger Naja op i fjeldene, hvor hun i en slags drømmesyn flere gange bliver til den unge pige, der er en af mumierne, og oplever hendes sidste dage og druknedød, som viser Naja, at hun ikke selv er parat til at dø. Billedet af Najas sorg og reaktion på den står stærkt, ligesom "mumiepigens" tanker og gøremål går klart igennem, mens de øvrige personer og egentlig også den grønlandske dagligdag, Naja møder, står ret svagt, bl.a. ved man ikke helt sikkert, hvor gammel hun er. Sproget er malende og meget billedrigt, men let at gå til, og den åbne opsætning og typografi gør den tilgængelig fra ca. 11 år. Det smukt tegnede omslag, der signalerer både Grønland og dobbelt identitet vil især tale til de lidt romantiske piger i 12-14 års alderen.