Books / fiction / krimi

Et hus af løgne


Description


Krimi. I Edinburgh finder man liget af en privatdetektiv, som forsvandt for mange år siden. Rejseholdet kommer ingen vegne med sagen, men så blander den pensionerede kriminalkommissær John Rebus sig. Han havde oprindeligt sagen, men efterforskningen dengang var mangelfuld og Rebus erkender sin andel i fadæsen.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

Lone Krøgh

d. 5. Apr. 2019

Den besværlige skotske kriminalkommissær John Rebus er for længst pensioneret, men han kan ikke holde sig væk fra endnu en spektakulær sag. For læsere af den lange krimiserie, hvor der fortsat i dette 22. bind bliver lagt mere vægt på selve efterforskningen og efterforskernes indbyrdes relationer end på fart og tempo.

I Edinburgh findes liget af en privatdetektiv, som har været forsvundet i tolv år. Rejseholdet har sagen, men kommer ingen vegne, og det viser sig, at den oprindelige efterforskning var yderst mangelfuld. John Rebus havde sagen dengang for tolv år siden, og nu blander han sig igen og puster sin gamle makker Siobhan Clarke i nakken. Ikke alle påskønner hans indblanding, og nødtvunget må han erkende sin andel af fortidens fadæser.

Velskrevet politiroman af høj karat, hvor plot, personskildringer, miljø og tør humor går op i en højere enhed. John Rebus er et herligt mavesurt bekendtskab, men det er ikke helt let at følge med i de mange sidehandlinger, hvis man ikke har læst en god del af de tidligere bind i "John Rebus-serien", for næsten alle efterforskerne har noget på eller med hinanden.

Læs eller genlæs de tidligere bind med John Rebus eller læs engelske krimiserier af fx Mark Billingham og Robert Galbraith, som også vier selve efterforskningen stor opmærksomhed.


litteratursiden.dk

d. 3. May 2019

By

By

Per Eilif Månson

d. 3. May 2019

Rankin er i topform, og man er godt underholdt med den intelligente historie, der har rigtig mange bolde i luften, uden nogen af dem falder til jorden. Siobhan Clarke fra det skotske politi bliver ind...


Jyllands-posten

d. 5. May 2019

By

By

Lars Ole Sauerberg

d. 5. May 2019


Information

d. 29. Mar. 2019

By

By

Tonny Vorm

d. 29. Mar. 2019