Books / nonfiction for children / erindringer

Et liv med anoreksi


Description


Forfatteren var 18 år gammel, da anoreksien begyndte. Ti år senere fortæller hun om sin barndom, sit voksne liv med studierne væk hjemmefra og om vejen gennem sygdommens stadier og den langsomme helingsproces.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Jytte Kjær Schou

2007

En meget velskrevet selvbiografi med et populært tema, som typisk interesserer mange unge piger, men i dette tilfælde med et bredere sigte.

Bogen er skrevet 10 år efter, at anoreksien startede, da forfatteren var 18 år, på vej til store forandringer som voksen kvinde og studier langt væk hjemmefra. Det er tydeligt, at hun har reflekteret meget over sin destruktive sygdom og alle dens komplekse årsagssammenhænge. Hun foretager punktnedslag i en almindelig, lykkelig barndom i en kærlig, normal familie i en nordengelsk by, og beskriver sin sygdom, både som hun oplevede den dengang og i bagklogskabens lys. Det er en ikke ualmindelig historie om en overambitiøs, perfektionistisk, usikker pige, der gerne vil være alle tilpas. Hun distancerer sig fra sig selv og sin familie og sine venner, som aldrig nævnes med deres navne. Hendes personlighed spaltes i en ydre Grace, der behændigt afparerer omgivelsernes bekymring, og en indre, evigt kværnende, destruktiv stemme. Vejen gennem sygdommens stadier og den langsomme helingsproces afspejler sig fint i bogens varierede sprog og skiftende stil.

Bogen hører til i den bedste ende af Virkelighedens verden og hævder sig også smukt blandt biografier med samme tema.

En vedkommende, personlig beretning om en udbredt sygdom, der sprogligt og indholdsmæssigt er så nuanceret og velformuleret og skrevet med en indsigt, der hæver den over det private. Alle med interesse for temaet kan have glæde af bogen.


Bogmarkedet

Årg. 153, nr. 12 (2007)

By

By

Camilla Sofie Linander

Årg. 153, nr. 12 (2007)