Books / nonfiction / erindringer

Et liv med børn


Description


Sigrid Riise (f. 1933) fra radioens forældreprogrammer fortæller om sit arbejde som sundhedsplejerske og om udviklingen fra efterkrigstidens fattige, nedslidte Danmark til nutidens velstående samfund med frigjorte mødre og børn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Jan. 2003

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 17. Jan. 2003

Sigrid Riise kendes først og fremmest fra radioen, hvor hun gennem en lang årrække har givet rådvilde forældre gode råd om børnepasning og børneopdragelse. Men også som forfatter kender vi hende i bibliotekerne for titler om samme emner. I denne bog fortæller hun sin professionelle livshistorie til DR-journalist Barbara Gram, der videreformidler den i en djærv og mundret fortællestil. SR blev uddannet sygeplejerske i 1955, og vi får her et muntert indblik i sygeplejeuddannnelsen på den tid og i den stramme og aldelels overflødige disciplin, der blev udvist overfor eleverne. Efter endt uddannelse var hun i hospitalsvæsenet en årrække, men blev i 1961 sundhedsplejerske. Fra 1992 har hun redigeret sit populære radioprogram. SR fortæller varmt og solidarisk om mennesker, hun har mødt. Solidariteten er vel at mærke på de svagestes side, mens overlæger, professorer og afdelingssygeplejersker får deres bekomst, hvis det er det, de har fortjent. Bogen er et vidnesbyrd om den kolossale udvikling i familien Danmarks vilkår i den periode, der skildres. Køleskabet og p-pillen er faktorer, der har betydet revolutionerende omvæltninger - til det bedre! Iflg. fru Riise. Bogen vil blive nydt af biografilæsere for sine gode tids- og miljøskildringer.