Ønsker man underholdning uden nogen forstyrrende elementer, så er Bradford en af de sikreste leverandører, forsiden er også lige i øjet, ferskenfarvet og appetitlig.
Justine er succerrig dokumentarfilminstruktør, tvillingebroderen Richard lige så succesrig arkitekt. De mødes i deres lækre barndomshjem udenfor New York og finder i huset et brev uden afsender til deres mor, Deborah, som søskendeparret har et noget anstrengt forhold til. Justine åbner brevet, da moderen altid er på forretningsrejse eller opholder sig i Palm Springs. Det er poststemplet Istanbul og er fra deres mormor, Gabrielas, gode veninde, Anita. Hun skriver, at nu må den konflikt, der er mellem Gabriela og Deborah ophøre, da Gabriela er ulykkelig. Der er bare lige dén detalje, at Deborah har fortalt Justine og Richard, at mormoderen er død i et flystyrt. Hvorfor dog? Justine tager straks til Istanbul og finder hende og Anita ved et lykketræf. Foruden at opleve glæden ved at blive genforenet med den højtelskede mormor, vil Justine have opklaret baggrunden for moderens opførsel. Og samtidig beslutter mormoderen at give Justine den bog, hvor hun har beskrevet passager fra sin ungdom i Berlin under 2. verdenskrig. Hun understreger, at de værste oplevelser vil hun aldrig fortælle. Søskendeparret får gjort op med deres mor, og ikke uventet ender alt lykkeligt inkluderet et par love stories.
Kvalitetsmæssigt er bogen indenfor sin genre næsten på højde med starten af Emma-serien.
Et velfungerende underholdningsprodukt.