Er det en bog for voksne om et ulykkeligt barn eller en børnebog for tænksomme børn? Det er svært at vide med denne mærkelige fascinerende, men kuldslåede beretning om omsorgssvigt. Forsiden er ikke umiddelbart formidlende, men passer godt til indholdet. Det er en bog, der klart skal formidles til børn fra 10 år eller læses af en voksen.
Dette lille psykologiske drama er forfatterens debut. Vi hører om drengen Elo, der bor alene med en meget fraværende og følelsessvag far. Moren er tilsyneladende i et nyt forhold med nye børn, men det antydes kun i en telefonsamtale. Elo er meget kontaktsøgende i sin frysende mangel på voksen opmærksomhed, og da en ny dreng i klassen og hans almindelige familie lukker ham ind i deres liv, kan han ikke selv sætte grænser for, hvornår han bliver for meget. De gode besøg, udflugter, måltider m.v. afløses af irritation, løgne og afvisning. Og til slut går Elo da også amok. Alt er fortalt i et enkelt, lavmælt sprog, hvor meget antydes og underforståes. Der fortælles i nutid med mange korte hovedsætninger og mange beskrivelser af lys, lyde, farver mere end Elos følelser. Præcist og ubønhørligt afdækkes drengens ensomhed og mangel på kærlighed.
Jeg kende ikke andre lignende bøger for børn, men tænker umiddelbart på Haller: Ispigen eller Karrebæk: Pigen der var go' til mange ting, dog begge billedbøger fra 6 år.
En meget flot og velskrevet debut, men som sagt svær at placere mht. læserappel. Samtale- og oplæsning for børn fra 10 år, og ellers også for voksne.