Erik Thygesen, (1941-99), huskes som én af sin generations mest fremtrædende kulturkritikere, og ikke mindst som oversætter af den amerikanske beatgenerations poesi, der foregreb 60ernes ungdomsoprør. At hans store spekter af udtryksformer også omfattede fiktionen, (bl.a. romanerne Karnevalskongen, 1964, og Grønsund, 1976), bliver man mindet om i dette udvalg af 18 noveller som ET arbejdede på ved sin død. Der er opbrud, oprør og galskab på mange planer i novellernes portrætter af utilpassede eksistenser som enten resignerer, eller gør oprør mod stivnede sociale normer og rigide moralbegreber. Ofte er personerne mænd, der i erindringens perspektiv ser tilbage på deres livs fejltagelser og inderste længsler og lyster. Novellernes tematik spejles ikke blot i nutiden og storbyen, men også i erindringens og provinsens "tidslommer", der som noget karakteristisk for ET - fordi det var hans egen baggrund - ikke blot er overstået og tilbagelagt fortid: "- lommen har vi fortsat med os - som et savn og en modstand og også som en bevidsthed om hvem vi er og hvor vi kommer fra." Stilistisk flyttes der ikke milepæle i ET's prosa, men til gengæld har sproget heller ikke nogen berøringsangst over for den virkelighed og de erfaringer det vil beskrive.