Som i debut-romanen Naut, 1999, er dette en fascinerende skildring af menneskesindets irgange, og de påvirkninger de udsættes for i ekstreme situationer. Jon er lige flyttet ind på kollegium i Århus, og finder her pigen Birgitte. Alt tegner til den rene idyl, i den glohede sommer, men Birgitte er plaget af en ubehagelig stank på badeværelset, og da viceværten undersøger årsagen, krakelerer idyllen. Jon har nogle mørke sider, som han dyrket med Panzer, Bogi og den mystiske West, som har drevet et luksusbordel, men nu er på flugt, da han mener de muslimske horder snart vil oversvømme vesten. Flere mord sker, Jon bliver psykotisk, West bliver pågrebet, men! Romanen ender åbent, som også Naut, og er lige som denne velskreven, fascinerende, isnende og uhyggelig, og Haun Nielsen har skildret et Århus i en brændende sommer, som får det skæve persongalleri til at gå amok, personer som Haun Nielsen skildrer i al deres medynkvækkende tilstand, så de står lysende klare for læseren.