På den lille ø Kreglø passer enhver sit. Fyrpasseren, der er en gammel verdensklog sømand, møder en yngre kvindelig litteraturanmelder med en skarp pen, som er flyttet ind i sine afdøde forældres sommerhus, men umiddelbart efter forsvinder hun. For læsere af solide politikrimier.
En yngre kvindelig litteraturanmelder flytter til Krejlø, men hun forsvinder snart efter. Da hendes lig driver i land, sender politiet Thor Belling og Anita Hvid til øen for at rede trådene ud. Det er 11. gang Lars Kjædegaard lader os møde Hvid og Belling, der også danner par privat. Hvid er netop kommet i gang igen efter en lang rekonvalescens. Det simple kvindemord på Krejlø viser sig vanskeligere at opklare end umiddelbart forventet, og da yderligere en ung pige findes myrdet på øen, får de to rigeligt deres sag for. Vi følger hvordan de forfølger forskellige spor, og flere af beboerne på den lille ø må tåle at blive sat under mistanke, mens der undervejs hvirvles stadigt mere snavs op.
Kjædegaard er som sædvanligt velskrivende med en sjælden næse for dialog. Handlingen er realistisk, og afviklingen af plottet sker roligt og ublodigt, men spændingen er god nok. Personerne er også realistisk beskrevet med deres forbehold, refleksioner og hemmeligheder. Selve politiarbejdet er ikke Kjædegaards stærke side, men det stille liv i den yderste provins er fint og godt skildret.
Stenbakkens Mord på museet har lidt af den samme stille provinsstemning.