En fest i et pænt stockholmsk forstadshjem ender med ambulancetilkald og politiopbud. Lennart, der socialt set er lavere placeret end de andre, reagerer voldeligt på en stærk provokation.Helena, hans pige, der i kampens hede får et slag over ansigtet, rystes i sin middelklasse pascifisme. Bogen følger nu de to, deres reaktion på og bearbejdning af voldsproblematikken, indtilretssagen, hvor Lennart idømmes dagbøder for vold mod politiet. Helenas reflektioner over volden fører hende ud i et antiautoritært forældreoprør mod den psykiske vold bag hendes egen familieidyl.Lennarts bearbejdning går over psykologisk forståelse af, hvad farens alkoholisme og voldelige adfærd har betydet i morens opdragelsesmæssige foranstaltninger til accept af"man-må-lære-at-tale-sammen" synspunktet. Bogen vil behandle vold fra flere sider: politivold, psykisk vold, revolutionær vold, krig, men konklusionen bliver: vold er en primitiv måde at udtrykkesig på - man må lære at tale sammen - man må begyndeved sig selv. Når Lennart accepterer synspunktet, hænger det sammen med hans egen socialisering gennem studier og gennem forholdet til Helenaind i middelklassen. Derfor bliver bogen et slag i ansigtet på de lag i samfundet, der p.g.a. socialt pres har andre normer end middelklassens. Fra 13 år.