Et spøgelse i struben

Den prisvindende, irske forfatter Doireann Ni Ghriofa går hjemme med tre små børn og venter sit fjerde. Midt i alle de kvindelige sysler, genlæser hun et digt af en kvinde fra 1773, der blæser hende bagover, og hun fletter i denne roman deres kvindeliv sammen. For voksne læsere af intellektuelle romaner med historisk islæt.

Adelskvinden Eibhlin skrev i 1773 en legendarisk klagesang for sin elskede, der var blevet myrdet. Digtet er med den nulevende forfatters ord "En kvindelig tekst". Doireanns tekst i nutiden er også en kvindelig tekst, der kredser om fødsler, amning, udpumpning, brystbetændelse og de mange gentagelser døgnet rundt i livet med småbørn. Forfatteren går på jagt efter al den viden, hun kan få om Eibhlin, men som kvinde er hun blevet skrevet ud af historien. Doireann samler alt, hvad hun kan, og lader sit eget liv smelte sammen med sin jagt på Eibhlins spøgelse og ikke mindst hendes digtning. Bogen slutter med klagesangen på originalsproget på venstre side og dansk på højre.

Bogen har fuldt forståeligt vundet mange priser. Den er smukt skrevet og særligt i bogens begyndelse vækkes man som læser af det kvindelige livs gentagelser og ensartethed på tværs af århundreder. Bogen er intellektuel og ikke for alle og enhver. Klagesangens vers indleder alle kapitler, og det er både æstetisk og gribende.

I Endnu en bog jeg aldrig skrev kan man også læse om en forfatters kærlighed til andre forfattere.

Read the full assessment