Books / fiction for children

Et stort æsel


Description


Billedbog. Lille Æsel kan alt selv - uden mor. Han går alene hen til Gris, men hjemturen er mørk og farlig. Heldigvis følger mor sit lille, store æsel på vejen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. June 2005

By

By

Tove Delica

d. 27. June 2005

Det er forfatterens første billedbog på dansk, og den er ganske vellykket. Lille Æsel er udi egen indbildning STOR, og kan selv både spise, klæde sig på osv. og også bringe en gave til Gris, uden mor er med. På rejsen møder han mange hjælpsomme dyr, men der er hele tiden noget i vejen. Gris bliver glad for gaven, men nu truer den lange hjemtur. Usikker og træt søger Lille Æsel hvile, men alt er koldt og mørkt. Endelig finder han noget stort og blødt at lægge sig op ad - og næste morgen viser det sig at være hans egen mor. Den besværlige 3-års-trodsalder beskrives præcist med humor og indlevelse, genkendelig for alle børnefamilier. Tegningerne er helt vidunderlige. I en let, løs og meget personlig streg vises det lille æsels skiftende sindsstemninger lige fra det kæphøje selvretfærdige til det bange og triste. Moderen er rigtig stor og hyggelig i sin stribede dragt, og læseren kan ved nøjere eftersyn finde detaljer af hende på alle billederne, der viser at hun har været med på hele turen, og så er det jo knap så uhyggeligt. God til oplæsning for børn fra 3 år.


Bogmarkedet

Årg. 151, nr. 14 (2005)

By

By

Steffen Larsen

Årg. 151, nr. 14 (2005)



Information and editions