Books / fiction for children / roman

Et uheld


Description


Lotte er knapt 16, da hun bliver uønsket gravid. I dagbogsform skildrer hun sine modstridende følelser fra januar og et halvt år frem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Jan. 2012

By

By

Ulla Møller

d. 19. Jan. 2012

Endnu en udmærket bog i serien Læselyn, der primært er udgivet til svage læsere i 12-14-årsalderen og unge voksne. Denne henvender sig især til piger. Emnet, teenagegraviditet, vil også interessere gode læsere blandt de store piger. Interessevækkende omslag og bagsidetekst.

Forfatteren er ikke tidligere oversat til dansk. Ligesom seriens øvrige titler er bogen engelsk, og netop i England er teenagemødre et aktuelt problem. Det er den knapt 16-årige Lottes dagbog i et halvt år fra januar, hvor hun stærkt beruset er sammen med drømmefyren Daniel til en fest. Resultatet er en uønsket graviditet. Lotte betror sin dagbog de modstridende følelser, hun gennemlever, abort eller ikke abort. Hun beslutter at beholde barnet, men mister spontant sin lille pige seks måneder henne i graviditeten. Bogen når godt rundt både om Lottes, hendes families og venners reaktion på graviditeten, og den beskriver hvilke konsekvenser, en tidlig graviditet kan have for den unge mors fremtid. Læseren følger Lotte på lægebesøg og til undersøgelser. Dagbogsformen og en god typografi gør bogen let at læse, og pigerne vil leve sig ind i Lottes skæbne.

Det er ikke så tit, at der kommer en ungdomsroman om dette emne. I 2009 udkom danske David Meinkes Kaos:(kys ah oh shit), men miljøbeskrivelse og stemning i Et uheld ligner mere Sue Welfords Du kan ikke stikke af, 2001.

En letlæst, troværdig bog om et aktuelt emne, udgivet i en serie, der forhåbentlig kan få svage, unge læsere til at læse en bog.



Information and editions