Ligesom Den sidste spartaner omhandler Etruskergraven en mindretalsgruppes opstand mod romernes herredømme. I dette tilfælde er målet genskabelsen af det etruskiske rige. Og også denne gang hjælper Alix romerne med nedkæmpelsen. Begge Alix-albums risikerer at blive angrebet for at berettige den imperialistiske stats undertrykkelse af mindretallene. Overfladisk set er dette også seriens budskab. Oprørsiederne er beskrevet som sadistiske, magtbegærlige diktatorer, romerne som ædle og retsindige herrefolk. Og så er det kun en del af sandheden. Blandt oprørerne finder Alix mennesker, som kæmper for sagen af overbevisning, ikke af fanatisme. Den hjælp, Alix forventer fra romerske ledere, udebliver på grund af disses magelighed og egoisme. I Etrusker gr aven er det ikke kun oprørerne, som terroriserer bondebefolkningen, også de romerske skatteopkrævere udviser tyranniske tilbøjeligheder. Disse albums deler så absolut sol og vind lige, selvom mange læsere sikkert gerne så, atromernelednederlag. Men disse kan jo så læse Astérix. De læsere, som ønsker en handling indenfor korrekte historiske rammer, er ikke snydt med Alix.