Der bor 740 millioner mennesker og der er 47 lande i Europa - dette er bare nogle af de mange oplysninger man får om Europa i denne bog for 7-10-årige.
Europa er en af syv verdensdele og strækker sig fra Nordkap i nord til Gavdos i Grækenland i syd og fra Azorerne i vest til Ural i øst. Bogen fortæller også hvad de største og de mindste lande hedder bl.a. at Vatikanet er Europas mindste land med kun 1000 indbyggere. Der tales mange forskellige sprog fx er der 106 millioner der taler russisk og 97 millioner der taler tysk. Europas historie er præget af de to verdenskrige og dannede grundlaget for oprettelsen af EU. Af yderligere indholdsområder kan nævnes: penge i Europa fx euro, demokrati, store og flotte byer, den forskelligartede natur og Det internationale Melodi Grand Prix.
På hver eneste side, i denne informationsrige bog, er der flotte farvefotos og gode oversigter. Kapitlet om EU henviser bl.a. til EU's børneside på nettet, hvilket er godt, da det er kompliceret stof. Bogen er velskrevet og formuleret i helsætninger - layoutet er velvalgt og der er løbende gennem bogen indsat faktabokse der bl.a. fortæller om EU's flag og om dansk sejre i Melodi Grand Prix.
Bogen kan relateres til Danmark der har den samme sværhedsgrad.