Sjov historie om at blive edderspændt, monster jaloux på sin storebror, hvis brækkede arm får al opmærksomheden. God til højtlæsning og snak om store følelser med både drenge og piger fra 3 til 7 år.
Eva Gorilla leger og får både sine bedste venner og farmor til at klappe vildt af hendes vilde cirkus-hop. Men da hendes storebror, Nelson, kommer hjem med en brækket arm ser alle kun på ham. Han har endda fået pandekager med skumfiduser på. Eva Gorilla bliver så jaloux, at der bliver helt grønt af gift i hendes mave. Hun beslutter sig for, at hun også vil brække armen, men det vil ikke rigtigt lykkes. Først da farmor forstår, hvordan hun har det og lader hende lege at armen er brækket, bliver hun glad igen.
Her er masser af sjove ord og sprudlende energi, som garanterer en levende højtlæsningsstund for både børn og voksne. Alle børn kan genkende jalousien og de store følelser, ligesom de vil elske slutningen. De levende og farverige illustrationer er fyldt med spøjse detaljer, som passer rigtigt godt til historien.
Store følelser beskrives ofte for de billedbogslæsere, mens de lidt ældre børn også kan finde Hella Joof's Snitten & Kis - frygt og bæven og en mand på strømpesokker på bibliotekets højtlæsningshyldeFrygt og bæven og en mand på strømpesokker.