Eventyr i Italien

Når Johannes Wulff foretager en rejse til Italien, må det i fly- og selskabsrejsealderen næsten naturnødvendigt være på cykel og alene. Og de eventyr, lian oplever, er også anderledes. I Rom møder han en aften en våbenhandler, der fortæller sin historie: han er selveste Cæsar og en vinduespudser viser sig at være Nero. »Alt dette skete i skumringen i Rom, hvor fortiden skyder øjeblikket til side, så alle må spørge sig selv, hvem de var, før de blev til dem, de nu er«. I Pompeji får cafékatten Hadrian med et kvæler- og kærlighedstag om Wulffs hals - fordi han ene forstår dens sprog - tiden til at gå i stå og fortiden - vestalinden Paola - træder ind med en dramatisk kærlighedshistorie. Nogle af afsnittene falder lidt ved siden af, nok fordi de er mere traditionelle rejseindtryk, men perlerne f. eks. også æslet Bileams fortælling, vil Wulff-dyrkere vide at finde. Måske en enkelt »seværdighedsjæger« kan få øjnene op for, at en smule fantasi forøger rejseudbyttet, men de storelæserskarer vil Wulff nok ikke få.

Read the full assessment