I denne 4. billedbog om Bamse er han ved stranden med sine mennesker, Jens og Marie. Mens de bader, falder Bamse i søvn og drømmer et eventyr, hvori han, som en anden ridder, befriermuslingeprinsessen fra fangenskab hos Den Skæve Krabbe i tangskoven på havets bund. Hver dobbeltside rummer et helsides og et halvsides billede samt et kort tekstafsnit med højst 12 linier.Billederne er udført i en lys, gennemsigtig akvarelteknik, og det helsides billede er med fuld detaljeret for- og baggrund, hvorimod det halvsides kun fremhæver en detalje i forbindelse medhistorien. Den korte, læsevenlige tekst, der på hver side yderligere er inddelt i korte afsnit, kan selvlæses i 3. kl., men bogen vil nok gøre mest lykke som oplæsningsbog i bhkl.-l. kl.