De 88 folkeeventyr i denne samling bygger alle på optegnelser af mundtlig norsk fortællekunst. De er samlet og redigeret af Asbjørnsen og Moe, der udgav eventyrene i midten af 1800-tallet. Derer kendte eventyr som 'De tre bukke bruse', 'Pandekagen', 'Kværnen, som stod og malede på havets bund' samt mesterværket i norsk fortællekunst 'Smeden, som de ikke turde slippe ind i helvede'.Andre eventyr indeholder elementer, man kan nikke genkendende til, ligesom der er eventyr, der er ukendte for de fleste danskere. Det er en magtfuld og væsentlig samling af trylleeventyr, fabler,remseeventyr m.m., der er oversat til ligefremt dansk med bevarelse af eventyrenes forskellige tone. Teksten kan selvlæses fra 4.-5. kl. Eventyrsamlingen er illustreret med s/h tegninger, derfastholder det sødmefyldte, ondskaben, det groteske, spændingen, uskylden og kærligheden i eventyrene, hvor hovedreglen er, at det gode sejrer over det onde, og retfærdigheden sker fyldest. Bogenkan anvendes som overbygningpå de eksisterende samlinger af norske folkeeventyr, og den er velegnet til oplæsning i hele skoleforløbet, til selvstændig fordybelse fra 4.-5. kl., og eventyrene kanendvidere indgå i emnearbejder om folkeeventyr fra 5.-6. kl. og opefter.