I dette 6. album med Gammelpot møder han en tidligere modstander, heksen Cruella (fra Porten til østen). Denne gang tvinger hun ham gennem skakten til Nordpolen, og i albummets slutningtvinges han ud på Vejen til vesten, hvad der nok bliver titlen på næste album. Under sin færd i det nordlige får G. følgeskab af en dronte, som kaldes en dodo hele hæftet igennem (til min stadigtstigende irritation). Cruella har nemlig brug for den sidste levende dronte til at genvinde sin trolddomskraft, så det, hun har sendt G. til Nordpolen efter, er et dronteæg, som befinder sig der.At der også er en levende dronte kommer ubelejligt for heksen. Er det nødvendigt at sige, at det går heksen ilde og Gammelpot godt, så nogenlunde. Det eneste nye i dette album er, at G.s magiskevadsæd har udviklet en helt selvstændig karakter med en personlig vilje. Gammelpot er fortsat et hyggeligt bekendtskab med en handling sammensat af gammelkendte eventyrelementer og med encharmerende, gennemarbejdettegnestil. Henvender sig stadigvæk til de ca. 8-12 årige.