Books / fiction for children / vrøvlevers

Eventyrhotellet


Description


Billedbog. I Eventyrhotellet er der små historier på vers og sjove tegninger. "Højt oppe over land og by, i ly af månens paraply, der hører man et muntert brus, af fantasiens vingesus".

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. May 2012

By

By

Bo Knudsen

d. 29. May 2012

Italiensk billedbog med små rimede historier og enkle, næsten surrealistiske tegninger. Hyggelæsning for de ca. 4-6-årige. Forsiden rammer indholdet.

Der oversættes måske en enkelt italiensk billedbog til dansk om året, så det er svært at bedømme, om bogen her er typisk italiensk. Typisk dansk er den i hvert fald ikke. Og som sådan supplerer den fint det, vi har i krybberne i forvejen. På hvert af de 18 opslag er der et digt / en lille historie på vers. Versene ligger godt i munden, og der skal smages på mange af ordene, som er lidt sjældne eller gammeldags. Der er ingen handlingsmæssig sammenhæng, men digtene er tematisk samlet af fantasiuniverset i "Eventyrhotellet". Tegningerne er enkle, stiliserede og næsten surrealistiske, med kraftige, sorte streger og få farver. Der er både noget gammeldags og noget moderne over dem. Og det surrealistiske understreges af Magritte-symboler som piber, skyer og bowlerhatte.

Det nærmeste jeg kommer på dansk er Hr. Pippeli-Poul (2004/40). Med sin rimede nonsensfortælling og en kraftig, grafisk streg af Rasmus Juul giver den tilsvarende næring til fantasien.

Én voksen oplæser vil finde digtene kedelige og tegningerne stive. En anden vil glædes over det billedskabende og nuancerede sprog og symbolikken i de uvante illustrationer. Og begge dele vil smitte af på tilhøreren. Et supplement til det, vi ellers køber, og som sådant kærkomment.