Books / nonfiction for children / leksika

Eventyrleksikon


Description


Om europæiske folkeeventyr og dansk eventyrdigtning, med introduktion til de personer, dyr, dæmoner, genstande og motiver, som befolker eventyrene.

Reviews (16)


The libraries' assessment

d. 16. Dec. 2002

By

By

Lars Larsen

d. 16. Dec. 2002

Eventyrleksikon udkom første gang i 1996 og blev straks en uundværlig håndbog om primært folkeeventyr. Nu kommer det i en revideret og stærkt forøget udgave som også omfatter kunsteventyrene og deres forfattere. Opbygningen er den samme: Et indledende kapitel fortæller om eventyret som genre, om typologi, mundtlig/skriftlig overlevering og tolkning. Bogens centrale del er et omfattende, alfabetisk leksikon med udførlige opslag om eventyrenes inventar, dvs. personer, dyr, dæmoner, genstande og motiver. Der er biografier over personer, som på en eller anden måde berører eventyret. Desuden omtales metoder, teorier og retninger inden for eventyrforskningen. Bogen afsluttes af omfattende registre og en righoldig litteraturliste. I forordet gør forfatteren rede for bogens indretning og brug. Teksten suppleres af klassiske eventyrillustrationer og forfatterens egne fotos af kalkmalerier og helleristninger. Som opslagsværk er den, fortsat, en guldgrube af viden, som kan anvendes til unge på gymnasieniveau og voksne.


The libraries' assessment

d. 20. Feb. 1996

By

By

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 20. Feb. 1996

Hvad er fælles for talsymbolik, aktantmodel, heks, spejl, modenhedsprøve og for Homer, C. G. Jung og Walt Disney? Sammen med alt, hvad man overhovedet kan forestille sig knyttet til begrebet eventyr, er de indeholdt, udlagt og forklaret i dette nye leksikon. Bogens centrale og væsentligste del er en omfattende, alfabetisk leksikondel med udførlige opslag om eventyrenes inventar, dvs. personer, dyr, dæmoner, genstande og motiver og biografier over personer, der på en eller anden måde berører eventyret. Desuden omtales metoder, teorier og retninger inden for eventyrforskningen. Bogen afsluttes af et omfattende sag-, navne- samt titelregister. Et indledende kapitel fortæller om eventyret som genre og giver bl.a. en foreløbig opdeling, der uddybes i leksikonafsnittet. Bogen er væsentligst illustreret af kendte eventyrillustratorer med kendte illustrationer, til dels i farver. Som opslagsværk er bogen en guldgrube af viden, præget af systematik, overblik og formidlingslyst. For undervisere i litteratur på alle planer vil bogen indgå i det daglige arbejde som et uundværligt værktøj, for elever vil bogen kunne finde anvendelse fra gymnasieniveau.


The libraries' assessment

d. 20. Feb. 1996

By

By

Finn Windfeldt Hansen

d. 20. Feb. 1996

Eventyrleksikon er en håndbog til brug for folkeventyret som litterær genre. Udover leksikonet rummer bogen et indledende essay, hvor forf., lektor v/seminariet i Nuuk, redegør for eventyrets genre, typologi og overlevering, mundtligt & skriftligt. Gennemgang af betydning, baggrund og afgrænsning overfor f.eks. myte, fabel og sagn følges af eks. på forskellige typer (trylle-, dyre- og skæmteeventyr m.v.), som de kendes fra Aarne & Thompsons: The types of the folktale, 1928. Ledsagende skemaer over folkedigtningens genrer og kilder underbygger tillige det pædagogiske sigte. Leksikonet rummer opslag fra eventyrverdenens motiver, begreber, inventar, dyr, navne m.m., endvidere med realoplysninger om teorier, udgivere og forskere. Symboler og symbolsprog vejer tungt her, hvor samme symboler ses som sindbilleder og arketyper, i accept af og i samklang med C.G.Jung's teorier om det kollektivt "ubevidste". Fornemt udstyret med mange illustrationer rækkende fra Gustave Doré til Walt Disney. Endvidere forsynet med diverse registre over forf., titler, ill. m.v. Et smukt pionérarbejde, der rammer en lakune i den danske eventyrlitteraturhistorie og dermed også i bibliotekernes hidtidige udbud af litteratur om en af de ældste former for fortællende digtning.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 35 (2003)

By

By

Tonny Hansen

Årg. 120, nr. 35 (2003)


Information

d. 9. Jan. 2003

By

By

Torben Brostrøm

d. 9. Jan. 2003


Berlingske tidende

d. 6. Jan. 2003

By

By

Kari Sønsthagen

d. 6. Jan. 2003


Jyllands-posten

d. 18. Feb. 2003

By

By

Lars Ole Sauerberg

d. 18. Feb. 2003


Berlingske tidende

d. 23. Feb. 1996

By

By

Johan de Mylius

d. 23. Feb. 1996


Politiken

d. 3. Apr. 1996

By

By

Søren Vinterberg

d. 3. Apr. 1996


Efterskolen

Årg. 35, nr. 15 (2003)

By

By

Herdis Aastrup

Årg. 35, nr. 15 (2003)


Nord nytt

1997, nr. 68

By

By

Ronald Grambo

1997, nr. 68


Information

d. 23. Feb. 1996

By

By

Torben Brostrøm

d. 23. Feb. 1996


Kristeligt dagblad

d. 5. June 1996

By

By

Lars Tjalve

d. 5. June 1996


Folk og kultur

1997

By

By

Birgitte Rørbye

1997


BUM

Årg. 14, nr. 1/2 (1996)

By

By

Hugo Hørlych Karlsen

Årg. 14, nr. 1/2 (1996)


Weekendavisen

d. 23. Feb. 1996

By

By

Poul Behrendt

d. 23. Feb. 1996