Eventyrtimen

Den store billedbog formidler syv af bdr. Grimms kendte eventyr på en næsten provokerende anderledes måde. Hvert eventyr er på tegneseriefacon fortalt over fem sider med hver 5-6 mindre, indrammede billeder. Bogen er mest til oplæsning inden skolestarten og måske allermest til inspiration for egen fortælling af de kendte eventyr. Den ultrakorte tekst begrænser sig næsten udelukkende til replikker i et rapt og nutidigt sprog. Den er sat med håndtegnede versaler enten i billedet eller i talebobler. Teksten er akkurat lang nok til at fastholde gangen i handlingen, som ellers fremstilles på det fornøjeligste i billederne. De er udført i en naiv stil med næsten primitivt forenklede figurer og elementer i en munter farvelægning præget af ensfarvede flader i grundfarver. Der er ikke mange detaljer, men disse er ofte sjove og pudsige anakronismer, der skaber et egenartet eventyrunivers i storartet respektløshed over for tradition og sædvane. De er egnede til selvlæsning efter endt oplæsning. Det er letaflæselige billeder med tydelig karakterisering af personerne. De er sjovest, hvis eventyrene er kendt i en mere traditionel formidling forinden. Men den er også mulig, da de fleste foreligger i selvstændige billedbogsudgaver.

Read the full assessment

En herlig eventyrsamling for billedlæsere fra 3 år. Eventyrets underholdningsværdi og fascinationskraft der normalt ligger i teksten er i denne udgave på magisk vis flyttet over i billederne. De 7 eventyr: Frøkongen, Mor Hulda, Tommeliden, Klokkeblomst, Jorinde og Joringel, Lykkelige Hans og Rødhætte er stærkt forkortede, men kan læses næsten udelukkende i billederne der er sat op i enkle tegneserieforløb med kun den allernødvendigste tekst klemt ind i billedfladen. Tegnestilen er som vi kender den fra fx Eventyret, 1996, kraftige sorte streger, enkle næsten naivistiske former, kontrastrige farver, alt samlet i harmoniske helheder. Et billedsprog der også i sin humor minder om noget velkendt nordisk. Det særlige forhold mellem tekst og ill. åbner nye muligheder i læserens eller oplæserens møde med eventyret: Barnet vil med bare lidt hjælp selv kunne billedlæse bogen, oplæseren vil måske føle sig foranlediget til at bruge tekst og billede som udgangspunkt for en mere fri, mundtlig fortælleform, og bogen må også kunne bruges i et rent pædagogisk sprogstimulerende øjemed – og vil til det formål være velegnet til de lidt større børn.

Read the full assessment