Evermore

"Swifts sange sitrer af energi som aldrig før ... Det er kun fem måneder siden, hun (...) udgav det nedtonede folkalbum 'Folklore', og allerede nu kaster hun så 15 nye sange efter sine fans. Ganske vist i helt samme stil som 'Folklore' og som et slags søsteralbum ... 'Evermore' [er] ligesom 'Folklore' rigtig mange lyt værd, og ser man udgivelsen som en udvidelse af 'Folklore'-universet i stedet for et reelt nyt album, giver det faktisk rigtig god mening ... Det guitar- og klaverbaserede univers, der blev etableret på 'Folklore', er elegant ført videre, og det er altså ikke der, de store musikalske overraskelser skal findes på 'Evermore'".

Read review

"Ved første ørelyt af evermore bliver det ret tydeligt, at Swift holder fast i den udvikling, hun allerede var inde i med folklore. Her er altså stadig akustisk guitar og piano-bærende numre, tilsat strygere, kor og banjo hist og pist ... Taylor har selv udtalt, at evermore er en forlængelse af folklore. Med hendes egne ord er det et såkaldt søster-album ... der, hvor evermore som album virkelig løfter sig op, er i samarbejdet med andre artister. Både (...) med to af søstrene i HAIM (...) Og når Bon Ivers Justin Vernon synger duet i afslutningsnummeret".

Read review

"Lo-fi er 'Evermore' ikke, men de 15 sange vil gerne lyde folkede og lidt hjemmegjorte og pejsestue-lækre med Bon Iver og Haim-søstrene som gæster (de er virkelig hjemmevante i dette Americana-hjem, hvor ballader spilles med fingerspillet guitar) ... Gennemtygget bubble-pop er ikke Swift anno 2020. Snarere comfort music, som tilbyder lytteren et halstørklæde at varme sig på ... man savner lidt flere rigtig gyldne skæringer".

Read review

"Swifts nye album bevarer popinstinktet. Samtidig med at musikken er sanselig, og lyrikken er dybsindig og kreativ ... Som sådan er det nye udspil en direkte videreførelse af 'Folklore', der også er fra i år ... Men det gælder ikke for teksterne på det nye opus, hvor sangerinden har masser på hjerte, og hvor hun får afløb for sin opvakte fortællelyst med en blanding af karaktersange og åbenhjertige bekendelser ... et udspil, der spænder fra eminent produceret rockminimalisme til diskret elektronisk pop. 'Evermore' burde derfor indbringe Taylor Swift øget anerkendelse som relevant rock/ pop-navn med tyngde i sangskrivningen ... overbevisende album".

"Swift er tilbage med sit tredje (!) album i år. Her fortsætter hun den lækkermelankolske stemning fra den massivt populære 'Folklore'. Og det havde hun ikke behøvet ... For selv om (...) åbningsnummer 'Willow' rent lydlandskabsmæssigt begynder et forfriskende og mere lifligt sted, end 'Folklore' slap, lyder 'Evermore' lovlig meget som sin forgænger ... Resultatet er en plade, der er mest interessant, når Taylor Swift går andre veje rent musikalsk end dem, hun fulgte på 'Folklore' ... Eventyrlyst savner jeg mere af på 'Evermore', der er sikker og smuk og en lille smule kedelig".